Erhverv

28 nye elbiler: Lemvig Kommune dropper benzinbiler

Foto: Lemvig kommune

Ingen lyd. Ingen udstødning. Markant mindre CO2-aftryk. Sådan er Lemvig Kommunes nye tjenestebiler, som kommer på gaden i uge 43. Kommunens køretøjer og meget andet bliver gjort stadig mere bæredygtig og klimavenlig.

Med de nye elbiler bliver Lemvig én af de kommuner i landet, der har forholdsvist flest elbiler – en foregangskommune. Når alle 28 elbiler, der er af mærket Opel Corsa, er i brug, kører knap halvdelen af alle kommunens personbiler på strøm.

Besparelser

På en gang spares penge på brændstof samtidigt med, at CO2-aftrykket reduceres.

Indkøbet falder i tråd med kommunens planer om at blive stadig mere grøn og miljøvenlig, som det blandt andet fremgår af kommunens klimahandlingsplan.

I forbindelse med køb af de nye elbiler har Lemvig Kommune stillet nye lade standere til hver af de første 19 elbiler, der tages i brug i begyndelsen af november af hjemme- og sygepleje plus andet personale.

Senere, når Lemvig Sundhedshus er færdig og tages i fuld brug i 2022, købes yderligere ni el-biler, så den samlede flåde af bliver 28.

Testet: Pilotprojekt gik godt

Køb af elbiler kommer efter et toårige forsøg, hvor medarbejdere har testkørt to elbiler for at se, om elbiler har tilstrækkelig rækkevidde.

Minimumskravet er, at bilerne skal kunne køre mindst 300 kilometer på en opladning og kan oplades tilstrækkelig hurtigt.

Kommentarer