Debat og politik

Gratis dansk statsborgerskab til alle!

Af Keld Marstrand Wang, Radikale
Folketingskandidat, Vestjyllands Storkreds

Vores udlændingepolitik og ikke mindst systemet, er alt for tungt, bureaukratisk, urimelig og ikke mindst umenneskelig, derfor mener jeg at vi skal tænke nyt, og have opbygget en stærkere, friere og mere menneskelig udlændingepolitik og system.

Er man født i Danmark, af, herboende, forældre med anden etnisk baggrund, skal man automatisk have dansk statsborgerskab på sin 18-års fødselsdag – det giver ingen mening at det første et ungt menneske skal mødes af et umenneskeligt system, på sine første dage som et voksent menneske.

Personligt står jeg selv midt i en sag, hvor min mand, som har boet i Danmark siden 2004, men fik tilbudt et job på den Danske Ambassade i Beijing, rejste til Kina i 2018. Vi besøgte hinanden ca. en gang i kvartalet, lige frem til januar 2020, hvorefter pandemien satte en stopper for det.

Nu er min mand udvist på baggrund af at han ikke har været i Danmark siden januar 2020, hvilket ikke har været forsvarligt og økonomisk muligt, grundet pandemien. Desuden bygger de bl.a. udvisningen på at vi ingen børn har, hvilket to mænd ikke kan få på normale omstændigheder, det er både en diskrimination mod homoseksuelle, som under normale omstændigheder ikke kan få børn, par som vælger ikke at få børn, par som ikke kan få børn og par som bare ikke er nået dertil endnu. Systemet glemmer at det er mennesker det handler om, og ikke statistikker og analyser – vi vil behandles som mennesker.

Vi fik udvisningen i starten af 2022 og har selvfølgelig klaget over afgørelsen, men kan tidligst forvente et svar på klagen i maj 2023, indtil da betegnes fores ægteskab til at være ophørt, i systemet.

Denne måde at fører udlændingepolitik på giver ikke mulighed for at føle sig dansk, samt hvis man ikke har samme ressourcer som vi har, ville man måske opgive sagen.

Det skal vi have gjort op med, og i stedet have EN SUND UDLÆNDINGEPOLITIK – MED HJERTET DET RETTE STED.

Kommentarer