Lemvig

Lemvig er Danmarks 10. bedste erhvervskommune

Foto: Lemvig kommune

En topplacering som nummer 10. Det er resultatet for Lemvig Kommune i en undersøgelse lavet af SMV Danmark, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Gebyrer for virksomhederne er lave, så her kommer Lemvig ind på en 4. plads. Også den kommunale sagsbehandling får pæn score. Her ligger man nummer 6 i landet.

Sagsbehandlingstiden for byggetilladelser er 40 dage imod landsgennemsnittet på 60 dage. Og miljøsager 57 dage imod landsgennemsnittet på 81 dage.

”Kommunikation fra kommunen” er landets bedste, fremgår det videre af undersøgelsen.

God rådgivning – og gode indkøb

Når det gælder adgang til støtte og rådgivning hos kommunen ligger Lemvig også flot – på en samlet 4. plads. Også når det gælder andel af kommunens indkøb som sker fra små og mellemstore virksomheder ligger Lemvig Kommune højt.

Kommentarer