Torsdag den 19. december 2024 tager Midtjyllands Politi kropskameraer i brug for at indsamle erfaringer med brugen af kropkameraer i politiets arbejde.

I forbindelse med din næste bytur kan du måske møde politifolk med kropskameraer. Midtjyllands Politi er nemlig en ud af fem politikredse, der i det kommende års tid indsamler erfaringer med anvendelse af kropskameraer som led i politiets arbejde. Kropskameraerne bliver taget i brug fra torsdag den 19. december 2024.

“Vi ser frem til at bruge det nye værktøj og indsamle brugbar, praktisk erfaring. Vi har en forventning om, at brugen af kropskameraer for eksempel kan være medvirkende til at løfte straffesager og understøtte klagesager over politiet, men samtidigt har vi også en forventning om, at kameraerne kan virke konfliktnedtrappende i tilspidsede situationer,” siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen.

”Brugen af kropskameraer kommer til at rette sig mod gæster i byen, der har en uhensigtsmæssig opførsel, når de er en del af nattelivet. Det kan for eksempel være borgere, der er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, og som af forskellige årsager påkalder sig politiets opmærksomhed,” siger han.

I 2021 gennemførte dansk politi et pilotprojekt om krops- og hjelmkameraer. Siden har politikredsene kunnet benytte krops- og hjelmkameraer, og flere politikredse har for eksempel brugt kropskameraer i forbindelse med større indsatser, fodboldkampe eller demonstrationer.

Brugen af krops- og hjelmkameraer omfatter ikke ansigtsgenkendelse. Optagelser fra kropskameraer opbevares lokalt i de enkelte politikredse. Videomateriale, der ikke skal bruges som bevis i en sag, slettes automatisk efter 30 dage.

Rigspolitiet har udarbejdet nationale retningslinjer, som fastlægger principperne for, hvornår og hvordan betjente må bruge kameraerne. For eksempel må kameraet kun være tændt på offentligt tilgængelige steder, medmindre særlige betingelser er opfyldt. Optagelser sker kun, når betjenten aktivt tænder kameraet.