I en sø i Natura 2000-området syd for Thyborøn i Vestjylland er der fundet høje koncentrationer af PFAS-stoffer og særligt PFOS. Prøverne viser, at PFOS overskrider kvalitetskriterierne knap 1.800 gange. Forureningen formodes at stamme fra en nedgravet losseplads. Forureningen truer ikke drikkevandsforsyningen.

Forureningen med PFAS-forbindelser i den nordligste “banegravssø” syd for Thyborøn kom frem ved en undersøgelse som led en ekstraordinære indsats i 2021/2022, hvor regionerne undersøger, om udvalgte forurenede grunde udgør en risiko for vandløb, søer, fjorde og hav.

Området nord for søen er kortlagt som forurenet, da det i 1960-70’erne fungerede som losseplads for både husholdnings- og industriaffald samt slam.

 Prøverne taget i og ved den nærliggende sø viser forurening med en lang række flourstoffer, PFAS-forbindelser, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Særligt mængden af PFOS er fremtrædende. Vandprøven fra selve søen viser 230 ng/l (nanogram pr. liter), hvor vandkvalitetskriteriet er 0,13 ng/l. Altså en overskridelse 1.769 gange. Der blev desuden lavet fire prøver af det terrænnære grundvand ved søbredden. Her var koncentrationerne endnu højere – mellem 610-2.100 ng/l.

 – Der ikke en akut risiko i området, da forureningen har ligget i området i årevis, og der er ikke nogen fare for drikkevandsforsyningen i området. Men det er nogle ekstraordinært høje niveauer af PFAS-stoffer, vi har fundet. Det er almindeligt, at vi finder PFAS, når vi undersøger områder med gamle lossepladser, men slet ikke i de her koncentrationer. Vores bedste bud er, at der må være deponeret noget særligt lige netop her, siger Morten Bondgaard, chef for Jordforureningskontoret i Region Midtjylland.

 – Fra kommunens side har vi ikke umiddelbart viden om, hvad der skulle være deponeret ved Thyborøn dengang i 1960-70’er, som kan indeholde meget PFAS. Der har i mange år været fiskeforbud i området, og det indskærper vi selvfølgelig nu. Sammen med Naturstyrelsen får vi sat skiltning op, så ingen er i tvivl om fiskeriforbuddet, og at vi fraråder badning. Vi har også underrettet den lokale skole og spejdergruppe, som indimellem benytter området, siger Claus Borg, direktør for Teknik & Miljø i Lemvig Kommune.

 Flere undersøgelser på vej

Naturområdet, hvor søen ligger, er Naturstyrelsen lodsejer på. En del af området er forpagtet ud, så der i dag går kvæg. Dyrene har ikke adgang til søen og området, hvor lossepladsen har ligget.

 Naturstyrelsen har underrettet ejeren af dyrene og vil nu for en sikkerheds skyld have undersøgt, om der er PFOS i den vegetation, dyrene lever af i området, og om der er en risiko for, at PFOS via dyrene er endt i mennesker. Naturstyrelsen vil være i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til eventuelle sundhedsrisici for mennesker.

 På baggrund af PFOS-fundet vil Region Midtjylland få taget prøver ved Thyborøn Fjord, da forurening fra lossepladsen kan være strømmet videre dertil. Herudover skal to andre lokaliteter i området undersøges i 2022. Det drejer sig om yderligere en nedgravet losseplads i Knopper Enge og redningsberedskabets grund på Ærøvej i Thyborøn, som har været brandøvelsesplads.

 Fakta

·         Undersøgelsen af påvirkning af vandet fra den nedgravede losseplads bygger på fem boringer i randen af søen og en vandprøve fra selve søen. Prøverne blev taget i november 2021 og efterfølgende analyseret.

·         Der er påvist PFAS-forbindelserne: PFBA, PFBS, PFPeA, PFPeS, PFHxA, PFHxS, PFHpA, PFHpS, PFOA, PFOS, PFOSA, PFNA og PFDA.

·         PFOA og PFOS er fundet i høje koncentrationer. Vandkvalitetskriteriet for PFOS er 0,13 ng/l (nanogram pr. liter) for maritimt vand. Vandprøven fra selve søen viser 230 ng/l. De fire prøver af det terrænnære grundvand ved søbredden viste hhv. 610, 620, 840 og 2.100 ng/l.

·         Region Midtjylland skal som noget nyt i 2021 og 2022 undersøge i alt ca. 80 udvalgte forurenede grunde, der kan true vandløb, søer, fjorde og hav. Indsatsen skal være med til at danne grundlag for en landsdækkende plan for vandmiljøet.

·         Region Midtjylland har siden 2014 taget PFAS med i forureningsundersøgelser, når der fx undersøges for forurening af jord og grundvand på steder, hvor der har været kendskab til eller mistanke om brug af PFAS-stoffer. Siden dengang har regionen undersøgt for PFAS-stoffer på ca. 250 lokaliteter og registret PFAS-forurening på ca. 190 af dem.

 Om PFAS

·         PFAS dækker over en meget stor gruppe af stoffer, og kun få af stoffernes giftighed og opførsel i miljøet er kendt.

 ·         PFAS-stofferne blev opfundet i 1940’erne og produktionen tog fart i 1950’erne pga. stoffernes særlige egenskaber ift. smuds- og fedtafvisning. De har været brugt i fx pizza-bakker, til tæppeproduktion, brandslukningsskum og meget andet.

 ·         Nogle af PFAS-stofferne er kræftfremkaldende, og for stoffet PFOS er der oplysninger om, at det påvirker reproduktionen. Det er desuden mistænkt for hormon- og immunforstyrrende egenskaber.

 ·         Nogle PFAS-forbindelser kan i naturen omsættes til andre PFAS-forbindelser, men nedbrydes ikke fuldstændigt. Nogle af stofferne vides at kunne hobes op gennem fødekæden. Dette gælder f.eks. PFOS, som har en halveringstid i kroppen på 3-5 år. 

·         I dag er PFAS-stoffet PFOS forbudt i EU. I EU arbejdes der på restriktioner på flere PFAS-stoffer.