Af Jens Lønberg, byrådsmedlem (K) Lemvig Kommune og Dina Raabjerg, folketingskandidat (K)

Vestjylland er fantastisk. Udover at her er vanvittig smukt, forsyner vi Danmark med fødevarer og tjener penge hjem til velfærd gennem industri og turisme. De seneste ti år er vi også blevet producent af grøn energi til resten landet. Men for ofte betaler lokale borgere den højeste pris for den grønne omstilling – og det skal laves om.

Fordi vi har kyst, solskinstimer og billig jord, er Vestjylland et oplagt sted for investorer, der vil lave grøn energi. Og der bliver investeret i høj grad. Det er godt for klimaet, men som borgere i Vestjylland– og herunder i høj grad Lemvig – betaler vi en høj pris for den grønne omstilling; Højere end resten af Danmark.

Vindmøller på – og nær – land ødelægger herlighedsværdi og gør naboejendomme usælgelige. Solcellemarker bag hegn på land hindrer at vilde dyr kan bevæge sig frit, og de medfører at god landbrugsjord bliver solgt til priser, der er dobbelt så høje som til at dyrke skov eller fødevarer. Derved bliver markerne lagt brak og kommer til at stå med solceller de næste 30 år.

Ofte får hverken naboer eller kommune noget ud af de grønne projekter. Ingen billig el, ingen arbejdspladser og ofte heller ingen skatteindtægter. Nogle naboer får end ikke en erstatning, der svarer til tabet af værdien på deres ejendom. Dertil kommer, at el-forbrugere i Vestjylland betaler for den udvidelse af el-nettet, der er nødvendig for, at strømmen kan blive sendt til Østdanmark og solgt til en billigere pris.

Den grønne omstilling behøver imidlertid ikke at være sådan.

Det giver for det første slet ikke mening, at lokale byråd skal tage stilling til små energi-projekter. Solceller hører som udgangspunkt til på tagene tæt på der, hvor strømmen bliver brugt. Mens vestjysk jord skal fange CO2 ind for eksempel via ny skov. Vindmøller bør placeres på havet, hvor produktionen alligevel er højere end på land. Og endelig bør det være en national opgave at betale for transport af strømmen. Det er ikke noget, som skal betales uens af forskellige el-forbrugere til skade for vestjyderne.

Og skulle der så være behov for at placere møller og solceller på land, så må det ske ud fra en større regional eller national planlægning med en ordentlig ekspropriation af jorden til følge.

Endelig skal vi have fjernet den regel, der forhindrer kommuner i at placere solceller på tagene. Det er en dyr regel, der kræver, at der for hvert lille anlæg skal etableres et selskab med sin egen bestyrelse. Reglen fastholdes på grund af et behov for eksisterende afgifter og har helt stoppet kommunerne i at investere i solceller.

Der er ingen tvivl om, at vi skal have grøn omstilling. Det skal bare ske ud fra en overordnet planlægning og til så lidt gene for natur og lokale borgere som muligt.